Medieret nationalistisk storhedsvanvid

At se nyheder, læse aviser, se film - ja endda at høre musik har længe været frustrerende i dagens Danmark. Det er efterhånden underforstået, hvis ikke kliché at de danske massemedier er rasende populististiske, idet der, mildt sagt, sjældent er rum for udveksling af divergerende politiske synspunkter. Den menige, danske borger får udvisket muligheden for at opnå en reel samfunds- og politisk forståelse, og kan nærmest kun give sig til at studere verden gennem subjektive oplevelser.
Der er heller ikke megen hjælp at hente i kunsten. Danmark er blevet et land, som man ikke længere ligefrem er stolt over - vores deltagelse i Irak krigen, udlæningepolitik, lukning af kulturelle institutioner, osv. osv. Det er skræmmende at regeringen får lov til at føre en yderst umenneskelig politik mens den kunstneriske verden er helt stille.
Som stor fan af reggae, bliver jeg forarget over at man kan tillade sig at kategorisere sig selv som reggae musiker og synge om at 'krydre sit kød med chilipeber' i stedet for at forholde sig til den politiske og sociale virkelighed, som denne musikgenre fodrer til!
Jeg synes at man generelt kan ane de samme tendenser uanset om der er tale om medier eller 'kunst', nemlig at man bevidst værner om de gamle danske dyder, og opstiller altid en fjende, som selvfølgeligt er de fremmede.
Jeg plejede at blive frustreret over at det ikke var muligt at få et nuanceret billede af den verden, vi lever i via de traditionelle medier og kunsten. Jeg følte mig tit nærmest fornærmet over at se nyheder på TV2, eller at DR havde diverse amerikanske mainstream serier og film på programmet - jeg tænkte den kan folk da umuligt hoppe på! Denne multimediemassakre, hvor vi konstant bliver ofre for det samme budskab, nemlig at vi er de gode og alle de andre er en trussel, har endeligt resulteret i en diskurs, hvor det er alment accepteret at tænke på denne måde. Ja, det er pludseligt en forløsning for mange, dét som Dansk Folkeparti har på programmet. Disse radikale ændringer i værdierne er i grunden et resultat af en massiv hjernevasken udført både af den borgelige Danmark, men også af medierne. Alligevel er det ikke dem, jeg er sur på. I et demokratisk samfund burde et intellektuel lag, eksempelvist journalister og kunstnere have overblik og gennemslagskraft - og forklare hr. og fru Danmark hvordan tingene hænger sammen. Hvor er I allesammen henne?!?!